Bliv medlem

Vi har 3 forskellige medlemskaber der gør det muligt at være en del af PTSD foreningen.

  • Gratis medlemskab.
  • Medlemskab for én person: 99 kr.
  • Familiemedlemskab: 199 kr.

Hvis du vælger et gratis medlemskab kan du altid senere opgradere dit medlemskab, hvis du ønsker det. Ligesom hvis du har et medlemsskab for én person, kan du opgradere til et familiemedlemskab, og du skal i så fald blot betale differencen op til de 199 kr.

Et betalt medlemsskab giver dig stemmeret til bestyrelsens valg, og du vil få nyhedsbreve samt rabat ved arrangementer og ture arrangeret af foreningen.

Du kan få dit medlemsskab ved at skrive til formanden for Dansk PTSD Forening, Tommas Laursen på kontakt@dkptsd.dk eller skrive til os på vores kontaktformular.

Bestyrelsen

 

Bestyrelsen for Dansk PTSD Forening

Formand Tommas Laursen

Næstformand Finn Larsen.

Kassere er Marius Dalsgaard.

Lucas Gundelach

Henriette Aastradsen

Jytte Lund Larsen.

Billedet viser en tænksom mand. Siden handler om specialiseret PTSD behandling. Af Joe Gardner.

Specialiseret PTSD behandling

Billedet viser en tænksom mand. Siden handler om specialiseret PTSD behandling. Af Joe Gardner.

Udover pakkeforløb til behandling af PTSD i lokalpsykiatrien er der specialiserede tilbud for tjenesterelateret PTSD eller andre tilsvarende belastninger i alle danske regioner.

For at kunne få specialiseret PTSD behandling i din region, skal du opfylde visse betingelser. Dem kan du læse om i nedenstående tekst, hvor du også kan se, hvad det specialiserede behandlingsforløb består af.

Sådan bliver du henvist til et specialiseret tilbud

Din læge kan henvise dig til et specialiseret behandlingstilbud i Regionen. Sørg endelig for, at din læge får beskrevet sværhedsgraden og kompleksiteten af dine lidelser, så visitationen i Regionen har det fulde overblik over, hvad du fejler, og hvordan det påvirker din funktionsevne.

Visitationen i Regionen modtager din henvisning og vurderer om du opfylder målgruppen til at få et specialiseret PTSD-behandlingsforløb. Du kan læse mere i følgende målgruppebeskrivelser:

Målgruppebeskrivelse for Region Hovedstaden.

Målgruppebeskrivelse for Region Midt.

Målgruppebeskrivelse for Region Nordjylland.

Andre PTSD behandlings tilbud

Opfylder du ikke betingelserne for at få et behandlingstilbud for tjenesterelateret PTSD, er der også mulighed for, at du kan få et PTSD-pakkeforløb i lokalpsykiatrien. Er du fra militæret, vil du også have mulighed for at få et højtspecialiseret tilbud til behandling af PTSD i enten Odense, Risskov eller København.

Region Hovedstaden

PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger

Du kan blive henvist til behandling på Psykiatrisk Center Ballerup, hvis du har aktiv PTSD og er blevet traumatiseret, mens du har været i offentlig tjeneste. Fx hvis du er blevet traumatiseret indenfor arbejdsområderne social- og sundhed, beredskab eller politi.(3)

Behandlingen vil primært bestå af psykoterapi, medicinsk behandling og socialrådgivning. Psykoterapien er den del, der vil fylde mest – cirka 40 timer. De faggrupper, som er involveret i behandlingen er psykologer, psykiatere og socialrådgivere.(3)

Har du ved siden af PTSD også Kompleks PTSD (Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse), kan du stadig blive henvist til behandling.(6)

I Region Hovedstaden er der ca. 60 personer om året, der er blevet henvist til tilbuddet, og som har gennemgået PTSD-behandling for tjenesterelaterede belastninger. (3)

Region Nordjylland

Tjenesterelaterede belastninger af traumemæssig karakter

På Aalborg Universitetshospital er der et regionsdækkende tilbud til patienter med svær PTSD som følge af tjenesterelaterede belastninger i det offentlige som ex militærpersonel, politifolk, beredskabsmedarbejdere, socialrådgivere og sundhedspersoner.(5)

For de patienter som er henvist som tjenesterelateret PTSD-patienter, vil tallet for året 2019 ligge på 35-40 patienter.(5)

Behandlingen varer omkring et halvt til et helt år. Afhængig af den PTSD-ramtes behov og lidelser vil der udover 8-15 sessioner traumefokuseret psykoterapi, også kunne fås ergoterapi, fysioterapi, farmakologisk behandling og hjælp fra socialrådgiver og overlæger. Af psykologiske behandlingsformer kan nævnes fx Prolonged exposure og kognitiv terapi. (5)(7)

I denne beskrivelse, kan du læse mere om, hvad behandlingen består af.(5)

Region Midt

Voksne danskere med komplekse tilfælde af PTSD

Ved særligt komplekse tilfælde af PTSD, hvor der er andre lidelser og problemer henover end blot PTSD, ex misbrug, personlighedsændring efter katastrofeoplevelser (Kompleks PTSD), depression, ADHD og andre psykiske lidelser, kan voksne danskere få behandling på regionsniveau. Det foregår på Klinik for PTSD og Angst i Århus. Behandlingen foregår tværfagligt med hovedvægten lagt på psykologbehandling og fysioterapi. Hertil kommer lægesamtaler, medicinsk behandling, samtale med sygeplejerske og nogen gange rådgivning ved en socialrådgiver.(1)

På regionsniveau tages der kun af tilfælde af PTSD blandt voksne danskere, som er særligt svære at behandle og som kræver tværfagligt samarbejde i form af ex fysioterapi, samtaleterapi, medicinsk behandling og sociale foranstaltninger. Behandling ved almindelig psykolog har ikke været tilstrækkelig for dem.(1)

Region Syddanmark

Tjenesterelateret PTSD

Det har ikke været muligt at få et interview med ledelsen.

Region Sjælland

PTSD efter tjenesterelaterede belastninger eller tilsvarende belastninger

Regionsfunktion for PTSD er beliggende i Slagelse og er en specialfunktion for PTSD, som rækker ud over almindelige pakkeforløb for PTSD. Den er målrettet personer diagnostiseret med PTSD på baggrund af tjenesterelateret belastning eller andre tilsvarende belastninger. Du kan blive henvist til regionsfunktionen, hvis du har haft behandling i psykiatrien eller hos privatpraktiserende psykiatere uden tilstrækkelig effekt, eller hvis behandleren vurderer, at din PTSD tilstand er særlig kompliceret.(4)

Henvisningen kan blive afvist, hvis behandlingen kan foregå med pakkeforløb i psykiatrien, hos en psykolog, psykiater eller i et kommunalt tilbud.(4)

Behandlingsforløbet tilpasses den enkelte person således, at der udarbejdes en behandlingsplan i samarbejde med den PTSD ramte. Behandlingsforløbet består af stabiliserende traumebehandling med fokus på psykoedukation (læren om traumer og PTSD), færdighedstræning, medikamentel behandling målrettet traumerelaterede symptomer og individuel traumebehandling. (4)

Kilder

www.dkptsd.dk har fået lov til at kopiere denne artikel fra hjemmesiden www.kompleksptsd.dk.

  1. Telefonisk samtale og email korrespondance med ledende sygeplejerske for Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Bo Stævne Jensen. Region Midt. 18. juli 2017.
  2. Telefonisk samtale og email korrespondance med leder af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Ulla Wernberg-Møller. Region Syddanmark. 20. juli 2017.
  3. Telefonisk samtale med afdelingsleder Ann Coleen Nielsen, Psykoterapeutisk Ambulatorium i Ballerup. 22. nov. 2019.
  4. Region Sjælland. ”Regionsfunktion for PTSD.” Opdateret 6. marts 2019. regionsjaelland.dk.
  5. Telefonisk samtale og email korrespondance med ambulatorieleder på Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme, psykolog Maria Nielsen. Region Nordjylland. 19. nov. 2019.
  6. Region Hovedstaden. ”Målgruppebeskrivelser.” psykiatri-regionh.dk.
  7. Region Nordjylland. “Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger.” Opdateret 16. marts 2018. psykiatri.rn.dk.
Billedet viser en nedbrudt mand. Siden handler om PTSD behandlingspakke i lokalpsykiatrien. Fotoet er af Jordan Whitfield

PTSD behandlingspakke i lokalpsykiatrien

Billedet viser en nedbrudt mand. Siden handler om PTSD behandlingspakke i lokalpsykiatrien. Fotoet er af Jordan Whitfield

Distrikspsykiatrien er det samme som lokalpsykiatrien. Den er for personer, der har en psykisk lidelse og har brug for psykiatrisk behandling, men som ikke behøver at være indlagt. Som PTSD-ramt har du mulighed for at få et behandlingstilbud i lokalpsykiatrien i form af et PTSD pakkeforløb, som gerne skulle være en ensartet behandlingspakke som alle regioner skal kunne tilbyde PTSD-ramte (1).  I lokalpsykiatrien vil der være forskellige faggrupper, som kan hjælp dig. Ex læge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut og fysioterapeut.(2)

Din praktiserende læge henviser dig til et PTSD pakkeforløb

For at kunne få behandling ved psykiatrien, skal du kontakte din praktiserende læge, så hun kan henvise dig til behandling indenfor psykiatrien. Det foregår på den måde, at din læge udarbejder en henvisning til regionens centrale visitation i psykiatrien. For at sikre dig, at psykiatrien får alle de informationer om dig, som er nødvendige for at få dig ind under det rette behandlingstilbud, er det godt at være forberedt inden du tager til lægen. Noget af det, der kan være relevant at undersøge er, hvilke behandlingsmuligheder der er, for udover PTSD-behandlingsforløb i lokalpsykiatrien er der også specialiserede behandlingsforløb – blandt andet behandlingsforløb for tjenesterelateret PTSD og højtspecialiserede behandlingsforløb for veteraner. Det er også muligt at få behandling i psykiatrien udenfor pakkeforløb, hvis det ikke vurderes, at man passer ind i disse behandlingsforløb.

Tjekliste for henvisninger

På forhånd kan du have sat dig ind i, hvilken information lægen skal bruge i sin henvisning. Det er forskelligt fra region til region. På hjemmesiden for den region, som du bor i, kan du læse, hvad en henvisning fra din læge til Psykiatrien skal indeholde.

Vær forberedt ved lægen og ved Visitationen

Det er godt at skabe dig et overblik over dine symptomer, både når du tager til din læge for at få en henvisning til lokalpsykiatrien, men også når du siden bliver indkaldt til møde i Visitationen. Det store flertal, der har PTSD, har mere end én lidelse, og en stor del har endda 3 eller flere andre psykiatriske lidelser(3). Via pakkeforløb kan du kun få behandlet én lidelse af gangen, fx angst, PTSD eller depression. Hvis Visitationen ikke får et ordentligt overblik over dine symptomer, kan du ende op med at få forkerte diagnoser og derved forkert eller mangelfuld behandling.

Problemet opstår, hvis du bliver henvist til et pakkeforløb, som ikke kan udrede din sygdom, og som har for kort tid til at vurdere diagnosen. Det øger risikoen for fejlvurdering. Det er naturligvis et problem, når diagnosen er bestemmende for den type behandling, du får. Behandlingen svarer dermed ikke altid til dine reelle behov.(4)

Hjælp Visitationen med at få overblik over dine symptomer

Hvis du, din læge eller psykolog har en opfattelse af, at du har PTSD, så kan du med fordel på forhånd have sat dig ind i, hvilke symptomer, der er nødvendige for at få diagnosen PTSD. Har du flere af disse symptomer, kan du fortælle om dem lige efter hinanden. Det samme kan du med andre diagnoser. Det vil give Visitationen et mere systematisk overblik over, hvilke diagnoser, som du med fordel kan blive udredt for. Du kan selvfølgelig ikke diagnosticere dig selv. Det er kun en psykiater eller specialpsykolog, der kan det.

Du bliver ikke behandlet i et helhedsorienteret forløb

Har du flere diagnoser bliver de ikke behandlet på én gang, og behandlere vurderer, hvilken lidelse de mener er vigtigst at behandle først. Du må derfor gentagne gange tilbage til egen læge for at blive henvist til ex depressionspakken og senere angstpakken osv.(4)

Hvad er et pakkeforløb for PTSD?

Pakkeløb for PTSD skulle gerne være et ensartede behandlingsforløb i alle regioner, og som hovedregel skulle det gerne være afsluttede forløb. Eventuel efterbehandling, rehabilitering og støtte forventes at foregå hos egen læge, speciallæge eller relevant instans i kommunen. (1)

Pakkerne har til hensigt at sikre en ensartet behandling med dokumenteret effekt ved, at de behandlingstyper regionerne bruger er baseret på evidens.(5) Selve pakkeforløbet består af en række områder, der skal afdækkes over 29 timer: Indledende samtale, traumefokuseret samtaleterapi i gruppe eller individuelt, medicinering, læren om traumer, pårørende samtaler, behandling af stress, sociale færdigheder mv og afslutning og overdragelse til egen læge.(1)

Pakkeforløb for PTSD skulle gerne findes i flere af Psykiatriens ambulatorier rundt om i den region, du bor i. I nedenstående kan du se, hvilke pakkeforløb, der er i din region. Der er både pakkeforløb for børn og voksne. For børn er der imidlertid ikke nogen pakkeforløb for PTSD.

At det skulle være muligt at få traumebehandling via pakkeforløb i alle regioner siger intet om, hvorvidt det faktisk er muligt som PTSD-ramt at blive visiteret til et pakkeforløb. Det siger heller ikke noget om kvaliteten af disse pakkeforløb, så der kan godt være store forskelle afhængig af, hvor du bor i landet.

Pakkeforløb i Danmark

Pakkeforløb for voksne i Region Nordjylland.

Pakkeforløb i Region Midtjylland.

Pakkeforløb for voksne i Region Syddanmark.

Pakkeforløb for voksne i Region Sjælland.

Pakkeforløb for voksne i Region Hovedstaden.

Er man rask når pakkeforløbet er slut?

I nogle tilfælde er man. Men psykiske lidelser er gerne langvarige, og der er ofte tilbagefald. For mange er behandlingen nok til, at de efterfølgende kan følges i primærsektoren (ved læge og psykiater mv.). For andre er der behov for at få det samme pakkeforløb flere gange eller at henvise til et andet tilbud – fx for en konkurrerende lidelse eller et mere specialiseret tilbud for lidelsen. (5)

Kilder

www.dkptsd.dk har fået lov til at kopiere denne artikel fra hjemmesiden www.kompleksptsd.dk.

  1. Danske Regioner. ”Pakkeforløb for PTSD – ekskl. Krigsveteraner og traumatiserede flygtninge.” Voksenpsykiatri. Juni 2014. www.sundhed.dk.
  2. ”Psykiatriske sygehuse og distrikspsykiatrien. Distrikspsykiatrien – når du ikke er indlagt.” Sept. 2017. www.borger.dk.
  3. Brady KT, Killen TK m.fl. “Comorbidity of psychiatric disorders and posttraumatic stress disorder.” Abstract. J Clin Psychiatry. 2000. ncbi.nlm.nih.gov.
  4. Karina Søby Madsen. Videnskab.dk. “Forskere: Psykiatripakker taber patienter på gulvet.” 10. juni 2016. videnskab.dk.
  5. Overlæge René Sjælland. Psykiatrisk Center Hvidovre. ”Pakkeforløb – ensretning eller ensartethed?” pakkeforloeb-040315-ok.pdf. dpsnet.dk.
Billedet viser medicin. Siden handler om psykiatere, der kan medicinere og diagnosticere.

Psykiatere kan medicinere og diagnosticere

Billedet viser medicin. Siden handler om psykiatere, der kan medicinere og diagnosticere.

Din læge kan henvise dig til en psykiater, der kan hjælpe dig med medicinsk behandling og i nogle tilfælde terapi. Har du en arbejdsskade eller er på sygedagpenge, kan der være behov for en psykiatrisk speciallægeerklæring. Hvem der udarbejder speciallægeerklæringen og stiller din diagnose, kan have stor indflydelse på din sag. Det er derfor en fordel, hvis du sørger for at have indflydelse på valget af psykiater.

Din læge kan henvise dig til en psykiater

En psykiater er en læge med en videreuddannelse i psykiatri. Psykiatere kan udover medicinsk behandling også diagnosticere psykiske lidelser, og nogen af dem er også videreuddannet indenfor samtaleterapi –  Ex EMDR. Det er dog psykologer, hvis uddannelse er rettet direkte mod samtaleterapi. Der findes også special-psykologer som kan diagnosticere, og de kan selvfølgelig også udføre samtaleterapi.

Din læge kan henvise dig til en psykiater, som har et ydernummer under sygesikringen. Der findes også psykiatere uden ydernummer, hvor du selv skal betale for behandlingen. En sådan psykiater kan være en fordel at bruge, hvis du ønsker psykiatrisk behandling eller en diagnose udenom de offentlige myndigheder.

Tvivl om tavshedspligt

Det du siger til en psykolog eller psykiater forventer de fleste nok er underlagt tavshedspligt. Imidlertid kender jeg eksempler, hvor kommuner har indhentet journalnotater fra møder med psykiatere, fordi de ikke ville betale for en statusopgørelse hos psykiateren.(3) Meget personlige oplysninger er derved blevet en del af kommunens sagsakter og bevæget sig mellem sagsbehandlere og andre personer, der har brug for viden om din sag.

I en sygedagpengesag vil kommunen nogen gange have en speciallægeerklæring

Er du i et sygedagpengeforløb kan det være, at din kommune ønsker at få en speciallægeerklæring på dig, for at finde ud af, hvad du fejler, og hvad de kan forvente af dig i forbindelse med arbejdsmarkedet. Det vil da, som i alle andre tilfælde være en fordel, hvis du får indflydelse på, hvilken psykiater der skal udarbejde din speciallægeerklæring. Hvis du har oplevet traumer, som efter flere måneder stadig påvirker dit sind og din adfærd, er det en fordel, at får lavet en speciallægeerklæring hos en psykiater, der har stor erfaring med at diagnosticere PTSD og Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelser (nu afløst af Kompleks PTSD). Sidstnævnte kan man ex få efter mange eller længerevarende traumer. I nogle tilfælde også ved enkeltstående traumer. Får du en psykiater, der ikke har ekspertise indenfor PTSD og traumer, kan du risikere at få en forkert diagnose, som vil følge dig i din sygedagpengesag.

Ved en arbejdsskade vil Arbejdsskadestyrelsen have en speciallægeerklæring

Er du blevet sygemeldt pga. traumer i forbindelse med dit job skal du hurtigst muligt anmelde det som en arbejdsskade, hvis du er blevet uarbejdsdygtig. I forbindelse med arbejdsskaden vil Arbejdsskadestyrelsen få lavet en speciallægeerklæring på dig. Du kan have indflydelse på, hvem der laver speciallægeerklæringen. Også her er det relevant med en psykiater, der fagligt kan vurdere din belastning efter traumer. Vær her opmærksom på, at i en arbejdsskadesag vil Arbejdsskadestyrelsen vurdere om de mener, at din arbejdsskade kan give PTSD. Har du oplevet andre stressende/traumatiske begivenheder eller har du haft en svær barndom, vil Arbejdsskadestyrelsen kunne vurdere, at din PTSD stammer fra de omstændigheder og ikke arbejdsskaden. De kan også vurdere, at du ikke kan få PTSD af din arbejdsskade. Dette uanset reelle omstændigheder. Det har derfor stor betydning for dig, hvad du fortæller psykiateren, og hvilken psykiater der udarbejder den psykiatriske speciallægeerklæring.

Medicin kan bruges til symptombehandling

Det er kun terapi, der kan behandle de underliggende årsager til PTSD symptomer. Medikamenter kan bruges til symptombehandling alene eller sammen med terapien. Før du tager medicin, tal da med en psykiater. Når du først starter med at tage medicin, vil du ofte mødes med psykiateren, for at tale om hvordan medicinen virker på dig. Det kan være nødvendigt at prøve nogle få forskellige typer medicin for at finde noget der virker. Vær opmærksom på, at nogen former for medicin kan være afhængighedsskabende, give andre mentale problemer og gøre PTSD terapi mindre effektiv. Det er fx tilfældet ved benzodiazepines.(1)

Psykiatrisk behandling for veteraner

Forsvarets veterancenter kan ikke selv tilbyde psykiatrisk behandling, idet de ikke har psykiatere ansat, men de kan henvise dig til psykiatrien på lige fod med egen læge.(2)

Kilder

www.dkptsd.dk har fået lov til at kopiere denne artikel fra hjemmesiden www.kompleksptsd.dk.

  1. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019.  www.ptsd.va.gov.
  2. Veteranalliancen. ”Behandlingstilbud.” veteranalliancen.wordpress.com.
  3. Anette og Bodil. Anonyme. 2017.
Billedet viser en kvinde der ser frem og tilbage i sit liv. Fotoet er af Ehimetalor Unuabona. Siden handler om traumeterapi ved en psykolog.

Traumeterapi ved en psykolog

Billedet viser en kvinde der ser frem og tilbage i sit liv. Fotoet er af Ehimetalor Unuabona. Siden handler om traumeterapi ved en psykolog.

Har du været udsat for en traumatisk begivenhed kan du kontakte lægen og få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. Din kommune vil så betale en del af dine udgifter til psykolog. Det kan også være muligt for dig at få tilskud ved nogle private forsikringer eller fagforening. Er du veteran med psykiske skader efter en udsendelse, har du også muligheden for at få gratis psykologhjælp i Veterancenteret.

Tilskud til psykolog via private forsikringer og fagforening

Sundhedsforsikringer, forsikringsselskaber (kriseterapi) og fagforening kan helt eller delvist dække psykologisk behandling.(1)

Din læge kan henvise dig til en psykolog

Har du været udsat for en traumatisk begivenhed eller er ramt af bestemte lidelser, kan du få tilskud til psykologhjælp fra Den Offentlige Sygesikring. Det drejer sig om 12 timers psykologhjælp med hel eller delvis dækning af udgiften til psykolog. Reglerne er forskellige fra kommune til kommune(3). Lægen skal inden henvisningen skønne om du befinder dig i en krise, og om du tilhører en af nedenstående grupper:(2)

  1. røveri-, volds- og voldtægtsofre.
  2. trafik- og ulykkesofre.
  3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
  4. personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
  5. pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  6. pårørende ved dødsfald.
  7. personer, der har forsøgt selvmord.
  8. kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved deres barn, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
  9. personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
  10. personer med let til moderat depression fra 18 år.
  11. personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykolog inden 6 måneder efter den begivenhed, som er grund til, at du ønsker psykologhjælp. Men henvisningen kan også henvises senere – dog senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed. Ved incest/seksuelle overgreb eller depression er der ingen tidsbegrænsning. Har du været udsat for flere hændelser, giver hver hændelse ret til tilskud til 12 samtaler.  Ved moderat depression og angst er det imidlertid muligt at få 2×12 samtaler.(2)

Børn og unge har også ret til tilskud til psykologhjælp ved lægehenvisning. Dog ikke ved kategori 10 og 11.(2)

Sådan vælger du en psykolog

Du kan frit vælge, hvilken psykolog, som du vil have behandling hos, hvis du får en henvisning fra lægen. Psykologen skal blot have en aftale med sygesikringen. Det kaldes også psykologer med ydernummer.(2) Vil du have en psykolog, der ikke har ydernummer, skal du selv betale for psykologhjælpen.

På ”Psykologer i DANMARK ” kan du finde oplysninger om privat praktiserende psykologer, som alle er autoriserede og medlem af Dansk Psykolog Forening. Ønsker du at få hjælp til at få behandlet nogle traumer, vælg da ”Flere søgekriterier” og vælg en psykolog, som er specialist i ”Psykotraumatologi”. Under “Erfaringer og fagområder” kan du også vælge en psykolog, som har erfaring med dine problematikker fx belastningsreaktioner, incest, røveri eller selvmord.(4)

Når du vælger en psykolog er der nogle vigtige ting, som der er værd at overveje:

  • Find en behandler der bruger PTSD behandlinger, som der bevisligt virker

Det er bedst, hvis du kan finde en behandler, der kan tilbyde en af følgende traumebehandlings metoder, da der er stærk evidens for, at de virker: Prolonged Exposure Therapy (PE), Cognitive Processing Therapy (CPT) eller EMDR (Eye Movement Densentizaion and Reprocessing).(5)

Kan du ikke finde en behandler, der tilbyder CPT, PE eller EMDR. spørg da efter Kognitiv adfærdsterapi (CBT), der er traumefokuseret.  Generel Kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan også være et godt alternativ.(5)

  • Find en behandler, der passer til dig

Dig og din psykolog vil arbejde tæt sammen, så det er vigtigt at du føler dig tryg ved at stille spørgsmål og tale om problemerne i dit liv. Det er altid okay at se sig om efter en anden behandler, hvis du ikke føler dig tryg hos den du har.(5)

Veteraner kan få gratis psykologbehandling i veterancentre

Du kan få gratis psykologbehandling på Veterancentret, hvis du er en veteran som har været udsendt internationalt af Forsvaret eller Politiet, og hvis du i den sammenhæng har pådraget dig psykiske skader. Det gælder også, selvom symptomerne først viser sig lang tid efter udsendelsen.(6)

Veterancentret arbejder ud fra en international anerkendt og evidensbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, som er særligt afpasset i forhold til veteraner og ansatte i Forsvaret. Samtidig har veterancentrets militærpsykologer et særligt kendskab til Forsvarets medarbejdere og de belastninger, som man udsættes for under udsendelse.(6)

Psykologerne hos veterancentrene arbejder under tavshedspligt. Den overholdes, uanset hvilke samarbejdsrelationer psykologen indgår i. Det betyder også, at du skal give samtykke, hvis psykologen vurderer, at der er behov for at involvere andre samarbejdspartnere i din behandling – såsom eksempelvis socialrådgivere, job- og uddannelsesrådgivere, egen læge, eller andre.(6)

Som veteran er du ikke tvunget til at blive behandlet af Forsvarets psykologer, hvis du ikke har lyst. Du kan lige som andre borgere i Danmark få din læge til at henvise dig til en psykolog og således få delvis dækning af dine omkostninger afhængig af hvilken kommune du bor i.(6)

Kilder
  1. Psykologer i Danmark. ”Private tilskudsordninger.” psykologeridanmark.dk.
  2. Psykologer i Danmark. ”Offentlige tilskudsordninger.”www.psykologeridanmark.dk.
  3. Psykologer i Danmark. ”Priser.”www.psykologeridanmark.dk.
  4. Psykologer I Danmark. “Find en psykolog.” psykologeridanmark.dk.
  5. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. ptsd.va.gov. 
  6. ”Psykologisk behandling i Forsvaret. Veteran.forsvaret.dk.
Billedet viser en kvinde der står alene. Fotoet er af Ivan Karasev. Siden handler om traumeterapi, der bevisligt virker.

Få traumeterapi, der bevisligt virker

Billedet viser en kvinde der står alene. Fotoet er af Ivan Karasev. Siden handler om traumeterapi, der bevisligt virker.

Traumefokuseret psykoterapi er den mest anbefalede behandling af PTSD. “Traumefokuseret” betyder, at behandlingen fokuserer på minderne fra den traumatiske begivenhed eller dens mening.

Her vil blive nævnt 3 af de mest effektive traumefokuserede psykoterapier til PTSD. Ved hver af disse former for psykoterapi vil du møde en psykolog en til to gange om ugen i 50 til 90 minutter af gangen. Det er bedst at vælge en psykolog, der har erfaring med og er specialist i psykotraumatologi. Og ikke mindst er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas med psykologen.

Dig og psykologen vil have specifikke mål og emner i dækker gennem hver session. Samtaleterapi tager almindeligvist 3 til 4 måneder. Hvis du så stadig har flere symptomer, kan du og din psykolog tale om andre måder i kan klare dem på.

Prolonged Exposure Therapy (PE)

Personer med PTSD prøver ofte at undgå ting, som minder dem om deres traume. Undgåelse kan hjælpe dig til at føle dig bedre her og nu, men på længere sigt kan det holde dig fra at få det bedre.

I PE udsætter du dig for de tanker, følelser og situationer, som du har undgået. Det lyder skræmmende, men at se ting som du er bange for i øjnene på en sikker måde, kan hjælpe dig med at lære, at du ikke behøver at undgå det, der minder dig om traumet.

Hvad sker der under PE?

Din terapeut vil bede dig om at tale om traumet igen og igen. Dette vil hjælpe dig med at få mere kontrol over dine tanker og følelser omkring traumet, så du ikke behøver at være bange for dine minder om traumet.

Hun vil også hjælpe dig med at arbejde dig frem mod at gøre de ting, som du har undgået. For eksempel: Lad os sige, at du undgår at køre, fordi det minder dig om en ulykke. I starten kan du måske bare sidde i i bilen og øve dig i at være rolig med åndedrætsøvelser. Efterhånden vil du arbejde dig frem mod at køre uden at blive forstyrret af minder fra dit traume.

Cognitive Processing Therapy (CPT)

Efter et traume er det almindeligt at have negative tanker – som at tænke på, at det der skete var din skyld eller, at verden er meget farlig. CPT hjælper dig med at lære at identificere og ændre disse tanker. At ændre på måden, som du tænker på traumet, kan hjælpe med at ændre, hvordan du føler.

Hvad sker der under CPT?

Du vil tale med din terapeut og udfylde opgaveark om de negative tanker og overbevisninger, som bringer dig ud af ligevægt. Så vil din terapeut hjælpe dig med at udfordre disse tanker og tænke på en måde, der ikke er nær så foruroligende for dig.

EMDR (Eye Movement Desentization and Reprocessing)

Personer med PTSD reagerer negativt på minder om deres traumer. EMDR kan hjælpe dig med at bearbejde disse foruroligende minder, tanker og følelser. Du vil fokusere på specifikke lyde eller bevægelser mens du taler om traumet. Dette hjælper din hjerne med at arbejde sig gennem de traumatiske minder. Over tid kan du ændre, hvordan du reagerer på minder om dit traume.

Hvad sker der under EMDR?

Din terapeut vil bede dig om at vælge et minde fra traumet og identificere de negative tanker, følelser og kropsfornemmelser som hører til mindet. Du tænker på mindet mens du hører efter en lyd ( som en biptone) eller en bevægelse (som din terapeuts finger, der bevæger sig frem og tilbage). Når mindet bliver mindre foruroligende for dig, vil du arbejde med at tilføje en positiv tanke.

Hvordan kan jeg beslutte mig til, hvilken form for behandling, der er den rette for mig

En måde at beslutte, hvilken form for behandling, der passer dig bedst er, at bruge det online PTSD Behandling Beslutnings Værktøj fra National Center for PTSD i USA.

Her kan du se videoer af udbydere, der forklarer, hvordan behandlingerne fungerer. Ved at svare på nogle spørgsmål, kan du få sammenlignet dine ønsker til behandling med de forskellige former for psykoterapi. De kan se forskellene mellem dem i et skema. Du kan eventuelt dele udskriften af skemaet med din udbyder, så i sammen kan beslutte hvilken form for behandling, der er bedst for dig.

Kilder

National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019.  www.ptsd.va.gov. 

Billedet viser en mand med PTSD. Siden handler om, hvad PTSD er.

Hvad er PTSD?

Billedet viser en mand med PTSD. Siden handler om, hvad PTSD er.

PTSD (posttraumatisk stress forstyrrelse) er en lidelse som nogle mennesker udvikler efter, at de har oplevet eller været vidne til en livstruende begivenhed, som fx bilulykke, voldtægt eller krig.(1)

Det er normalt at have chokerende minder, at være konstant vagtsom og have svært ved at sove efter den slags begivenheder. I starten kan det være svært at lave normale dagligdages aktiviteter, som at gå på arbejdet eller i skole, eller at være sammen med mennesker som du holder af, men de fleste mennesker begynder at føle sig bedre tilpas efter nogle få uger eller måneder. (1)

Hvis tanker og følelser fra en livstruende begivenhed har varet ved i mere end få måneder, kan du have PTSD. For nogle mennesker starter PTSD symptomer senere, eller de kommer og går hen over tid. (1)

Hvad kan give PTSD

Enhver begivenhed, der truer dit liv eller andres liv kan give PTSD. Disse begivenheder kaldes nogle gange for traumer. Her er nogen af de begivenheder, der kan give PTSD: (1)

  • Seksuelt eller fysisk overfald.(1)
  • At finde ud af, at en af ens nærmeste er død eller skadet ved ulykke eller vold.(1)
  • Kamphandlinger og andre militære oplevelser.(1)
  • Fysisk eller seksuel misbrug i barndommen.(1)
  • Alvorlige ulykker som bilulykker.(1)
  • (1)
  • Livstruende sygdomme som hjerteanfald(2), hjerneblødning(3) og kræft(4).
  • Seksuel chikane(5).
  • Psykisk vold.(6)
  • Psykisk, seksuel eller fysisk vold i parforhold.(7)

Under en sådan begivenhed, kan du føle, at du ikke har nogen kontrol over, hvad der sker, og du kan føle, at du altid er bange. Enhver som har gået igennem noget som dette, kan udvikle PTSD. (1)

Hvad er symptomerne på PTSD

Genoplever begivenheden

Uvelkomne tanker om traumet kan komme op når som helst. De kan føles meget virkelige og skræmmende, som om at begivenheden sker igen. Dette kaldes flashbacks. Måske har du også mareridt. (1)

Undgår ting, der minder dig om begivenheden

Det kan være, at du prøver at undgå bestemte mennesker eller situationer som minder dig om begivenheden. Fx kan en der blev overfaldet på en bus undgå at tage offentlige transportmidler, eller en kvinde der har været voldtaget, undgå mænd. (1)

Det kan også være, at du prøver at holde dig travlt beskæftiget hele tiden, så du ikke bliver nød til at snakke om eller tænke på begivenheden. (1)

Har flere negative tanker og følelser end før

Du kan føle dig mere negativ end du gjorde før traumet. Du kan føle dig ked af det eller følelsesløs – og miste interessen for de ting, som du tidligere godt kunne lide, fx at tilbringe tid med vennerne. Du kan føle, at verden er farlig, og at du ikke kan stole på nogen. Det kan være svært for dig at føle eller udtrykke glæde, eller andre positive følelser. (1)

Du kan føle skyld eller skam over selve den traumatiske begivenhed. Fx kan du ønske, at du havde gjort mere for at undgå, at den fandt sted. (1)

Føler sig vagtsom

Det er normalt at føle sig nervøs og anspændt – som om, at det er svært at slappe af. Dette kaldes hyperarousal. Du kan have svært ved at sove eller koncentrere dig, eller føle, at du altid holder øje med farer omkring dig. Du bliver måske pludselig vred og irritabel – og hvis nogen overrasker dig, bliver du måske nemt forskrækket. (1)

Du opfører dig måske på usunde måder, som fx ryger, misbruger stoffer og alkohol, eller kører aggressivt. (1)

PTSD screening

Nogle gange sker det, at mennesker bliver udsat for noget, der er usædvanligt eller særligt skræmmende, forfærdeligt eller traumatisk.  Fx en seriøs ulykke eller brand, et fysisk eller seksuelt overfald eller misbrug, se nogen blive slået ihjel eller seriøst skadet eller opleve at en af dine nærmeste er blevet myrdet eller har begået selvmord. Har du oplevet en sådan slags begivenhed eller flere af dem? (1)

  • Har du haft mareridt om begivenheden eller tanker om begivenheden, når du ikke ønskede det?
  • Har du gjort meget for ikke at tænke på begivenheden eller gjort en masse for at undgå situationer, der minder dig om begivenheden?
  • Har du været konstant på vagt, årvågen, eller nem at forskrække?
  • Har du følt dig følelsesløs eller uinteresseret i mennesker, aktiviteter, eller dine omgivelser?
  • Har du følt skyld og ude af stand til at bebrejde dig selv eller andre for begivenheden eller andre problemer som begivenheden kan have forårsaget?

Hvis du kan svare ”ja” til 3 af de 5 spørgsmål så tal med din læge, en specialuddannet psykolog eller psykiater for at lære mere om PTSD og PTSD behandling. (1)

At svare ”ja” til 3 eller flere spørgsmål betyder ikke, at du har PTSD. Kun en læge, psykiater eller en specialuddannet psykolog kan stille en diagnose.(1)

Hvis screeningen viser, at du ikke har PTSD, kan det stadig være godt for dig at tale med din læge eller en psykolog. Hvis tanker eller følelser fra traumet generer dig kan behandling hjælpe – uanset om du har PTSD eller ej. (1)

Diagnosen Posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD)

Diagnosen for PTSD er i det diagnosesystem, som vi bruger i Danmark (ICD-11). PTSD-diagnosen hedder i fagsprog  ”6B40 Post traumatisk stress forstyrrelse” og er kategoriseret under “Forstyrrelser specielt associeret med stress”.(8)

Posttraumatisk stress forstyrrelse er en forstyrrelse, der kan udvikle sig efter at være udsat for en ekstremt truende eller rædselsvækkende begivenhed eller serie af begivenheder. Den er karakteriseret ved følgende:(8)

  1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed eller begivenheder i nutiden i form af levende påtrængende minder, flashbacks, eller mareridt. Disse er typisk ledsaget af stærke og overvældende følelser især frygt eller rædsel og stærke fysiske fornemmelser.
  2. Undgåelse af tanker og minder om begivenheden eller begivenhederne, eller undgåelse af aktiviteter, situationer, eller personer som minder om begivenheden eller begivenhederne.
  3. Vedvarende opfattelse af øget aktuel trussel, for eksempel som vist ved overvagtsomhed (hypervigilance) eller en forøget pludselig reaktion på stimuli så som uventet støj.

Symptomerne skal mindst vare i adskillige uger og give signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(8)

Traumatiske neuroser kan være en del af diagnosen. Akut stress reaktion (QE84) eller Kompleks post traumatisk stress forstyrrelse (6B41) er IKKE en del af diagnosen.(8)

Kilder
  1. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. ptsd.va.gov.
  2. Donald Edmondson, Safiiya Richardson, Louise Falzon, Karina W. Davidson, Mary Alice Mills, Yuval Neriia. “Posttraumatic Stress Disorder Prevalence and Risk of Recurrence in Acute Coronary Syndrome Patients: A Meta-analytic Review.” 
  3. Donald Edmondson, Safiya Richardson, Jennifer K. Fausett, Louise Falzon, Virginia J. Howard, Ian M. Kronish. “Prevalence of PTSD in Survivors of Stroke and Transient Ischemic Attack: A Meta-Analytic Review.” 
  4. Annette L. Stanton, Julia H. Rowland, Patricia A. Ganz. “Life after diagnosis and treatment of cancer in adulthood. Contributions from psychosocial oncology research.” American Psychologist.
  5. Margaret (Peggy) Stockdale, Ph.D, Professor of Psychology and Chair,  lead author of this research report article. “Overdoming the hurdle of prior abuse-amotional vs. “Garden varity” damages claims for posttraumatic stress disorder resulting from sexual harassment.” August 3, 2012. Psycholowlogy. psycholawlogy.com.
  6. American Psychological Association. ”Childhood psychological abuse as harmful as sexual or physical abuse. apa.dk
  7. Connie Mitchell, Deidre Anglin. ”Intimate partner violence – a health-based perspective.” 155-158. 2009. Oxford University Press inc.
  8. World Health Organization. “ICD-11 for Mortality an Morbidity Statistics (Version: 04/2019). www.icd.who.int.
Billedet viser en nedbrudt kvinde i skoven. Fotoet er af Andrew Neel. Siden handler om hvorfor det er godt at få behandling for PTSD.

Hvorfor få behandling for PTSD?

Billedet viser en nedbrudt kvinde i skoven. Fotoet er af Andrew Neel. Siden handler om hvorfor det er godt at få behandling for PTSD.

Der er flere behandlingsmuligheder for PTSD. Forskellige former for samtaleterapi har vist sig at kunne hjælpe personer med PTSD. For en del mennesker kan behandling fjerne alle symptomer. Andre kan mærke, at behandlingen giver dem færre symptomer eller føle, at deres symptomer er mindre intense. Efter behandling har de fleste mennesker mere kvalitet i deres liv.(1)

Når PTSD ikke bliver behandlet, bliver den ikke bedre – og den kan endda blive værre

Det er almindeligt at tænke, at din PTSD symptomer vil gå væk med tiden. Men det er meget usandsynligt, specielt hvis du har haft symptomerne i mere end et år. Selv hvis du føler, at du kan klare dine symptomer nu, kan de blive værre med tiden. (1)

Er det nogensinde for sent at få behandling for PTSD

Det er aldrig for sent. Behandling kan hjælpe – selv hvis dine traumer skete for mange år siden. Og behandling for PTSD er blevet meget bedre gennem årene. Hvis du prøvede behandling tidligere, og du stadig har symptomer, er det en god ide at prøve igen.(1)

Hvad hvis du ikke føler dig klar til behandling?

Det er normalt at føle, at du ikke er klar til behandling, eller at komme op med grunde til, hvorfor det ikke er en god ide lige nu – som fx at du ikke har overskud eller du har for travlt. Men ikke at ville tale om eller tænke på traumerne, kan faktisk være et symptom på PTSD. (1)

Du vil måske aldrig føle dig rigtig klar til at få hjælp for PTSD – men hvis du har symptomerne, er det bedre at få behandling nu end at vente. Jo tidligere, at du får behandling, jo tidligere kan du starte med at få det bedre. (1)

Kilder
  1. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.”Maj 2019.  www.ptsd.va.gov. 

Kontakt

Beskeder vil blive læst af formanden for Dansk PTSD Forening, Tommas Laursen. Dansk PTSD´s email adressen er kontakt@dkptsd.dk.

    Billedet viser en båd med flygtninge. Siden handler om traumebehandling for flygtninge.

    Traumebehandling for flygtninge

    I alle regioner i Danmark er der højtspecialiserede behandlingstilbud for voksne flygtninge, som har været udsat for forfølgelse, tortur, rædsler under krig mv og som på den baggrund er traumatiseret. Udover disse behandlingstilbud er der også private centre med tilbud om behandling af traumatiserede flygtninge. Alle tilbuddene kan lægen henvise til.

    Region Nordjylland

    På RCF Rehabiliteringscenter for Flygtninge i Nordjylland kan voksne flygtninge få behandling for traumer som de ex har fået under forfølgelse, tortur og rædsler under krig og som har givet dem PTSD. Personer der lever sammen med en traumatiseret person kan også få behandling, hvis relationen i sig selv truer deres psykiske, fysiske og sociale integritet.(4)

    For at kunne komme i behandling skal der være et behov for tværfaglig og helhedsorienteret behandling, og personen må blandt andet ikke have et aktivt misbrug, ubehandlede personlighedsforstyrrelser eller være langvarigt psykotiske og sindslidende. Henvisning kan ske via Henvisningshotellet af praktiserende læge.(4)

    Alle patienter tilbydes traumebehandling og psykoedukation hos psykolog, og der samarbejdes med den praktiserende læge omkring eventuelt medicin. Næsten alle får fysioterapi. Fysioterapien foregår i varme og imødekommende lokaler. Traumatiserede flygtninge har ofte svært ved at overskue deres sociale situation. En socialkonsulent rådgiver og støtter derfor flygtninge, der er i behandling.(5)

    Region Midt

    Traumatiserede flygtninge med PTSD kan få behandling to steder i Region Midt. Andre psykiske lidelser samtidig med PTSD kan også blive behandlet her. Det vil oftest være symptomer på depression og angst.  Behandlingen vil forgå i et samarbejde på tværs af faggrupper. I et behandlingsteam vil der eksempelvis være psykiater/læge, psykolog, fysioterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver og tolk. For at kunne komme i betragtning til behandling, skal man have lovligt ophold i Danmark og være traumatiseret på grund af krig, forfølgelse, tortur, fængselsophold eller andre former for vold og overgreb.(1)

    Der er to steder, hvor flygtninge som er 15 år og derover, kan få PTSD behandling:(1)

    For at få behandling skal du henvises af egen læge.(11)

    Region Syddanmark

    Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

    Mere komplekse former for PTSD varetages af Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT), som er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingen afhjælper følgerne af krigs-, tortur- og flugttraumer hos flygtninge og indvandrere, hvor sprog og kultur også har indflydelse på behandlingen. Afdelingen består af følgende behandlingssteder.(2)

    Behandlingen på ATT er helhedsorienteret og tværfaglig og varetages af psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. (12)

    RCT Jylland

    Udover Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, som er et regionalt behandlingssted, er der også et privat rehabiliteringscenter for torturofre, RCT-Jylland. Her kan flygtninge og indvandrere få behandling i Haderslev, Hviding og Sønderborg. Behandlingen er tværfaglig med behandlere i form af psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og lægekonsulenter.(6)

    Ved både ATT og Rehabiliteringscenter For Torturofre i Jylland, kan man blive henvist af egen læge, eller fra andre psykiatriske afdelinger og øvrige sygehusafdelinger i forhold til ATT. (2)

    Region Sjælland

    Klinik for traumatiserede flygtninge modtager voksne traumatiserede flygtninge fra hele Region Sjælland. Flygtningene har alvorlige psykiske problemer, som følge af i hjemlandet at have været udsat for en traumatisk hændelse i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig, politisk forfølgelse, tortur eller andre former for organiseret vold. Tilbuddet omfatter ikke flygtninge, der har behov for vedvarende psykiatrisk behandling eller med aktuelle misbrugsproblemer.(13) Henvisning til klinikken foregår via din praktiserende læge, Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM), sygehusafdelinger eller psykiatrisk speciallæge.

    I Region Sjælland er der følgende klinikker for traumatiserede flygtninge:(15)

    Region Hovedstaden

    Kompetencecenter for Transkulturel psykiatri

    Kompetencecenter for Transkulturel psykiatri (CPT) er en højtspecialiseret funktion på Psykiatrisk Center Ballerup. Målgruppen er voksne flygtninge, migranter, eller familiesammenførte personer med en traumatisk baggrund. Ex fængsling med tortur, organiseret vold, længerevarende politisk forfølgelse eller krigs- og borgerkrigsoplevelser. Henviste skal have symptomer med en eller flere traumerelaterede psykiatriske lidelser, typisk PTSD, angst og/eller depression. Personer med anden etnisk oprindelse end dansk, som ikke nødvendigvis har traumerelateret psykiske lidelser kan også komme i behandling, hvis personens kulturelle baggrund har stor betydning for, hvordan lidelsen udvikler sig, forstås og behandles.(16)

    DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur

    DIGNITY er et dansk menneskerettighedsinstitut I København Ø, der har behandling, forskning, international udvikling og fortalervirksomhed under samme tag. DIGNITY er specialiseret i at rehabilitetere svært traumatiserede flygtninge. De tilbyder behandling til både voksne og børn og har opmærksomhed på hele familiens trivsel. Deres rehabiliterings-program foregår i faglige teams, hvor 4-6 fagpersoner arbejder tæt sammen om alle aspekter af overleverens samlede livssituation.(7)

    Henvisning til rehabilitering hos DIGNITY foregår via læge eller speciallæge. Se henvisningsskema. Den henviste person skal kunne indgå i et tværfagligt helhedsorienteret behandlingstilbud, hvilket forudsætter, at han ikke har et ubehandlet misbrugsproblem, er langvarigt psykotisk, lider af en alvorlig personlighedsforstyrrelse eller er svært selvmordstruet.(8)

    OASIS

    OASIS i København K er et privat rehabiliteringscenter, som tilbyder behandling til børn, unge, voksne og familier, der i et andet land har været udsat for traumatiske hændelser eller som er belastet af at leve sammen med en traumatiseret person. Traumatiske hændelser kan være i form af rædselsoplevelser under krig, politisk forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold.(9)

    OASIS behandlingsteams består af psykologer, fysio-/psykomotoriske terapeuter, socialrådgivere og læger. Læger og myndigheder, der arbejder med OASIS´målgruppe kan henvise til behandling. Derudover er det muligt at blive henvist til børneundersøgelser og speciallægeundersøgelser. Se yderligere information her.(10)

    Personer som har en alvorlig ubehandlet personlighedsforstyrrelse eller et ubehandlet alkohol-, stof- eller medicinforbrug vil ikke kunne modtage behandling på OASIS. (9)

    Kilder

    www.dkptsd.dk har fået lov til at kopiere denne artikel fra hjemmesiden www.kompleksptsd.dk.

    1. Email fra ledende sygeplejerske for Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Bo Stævne Jensen. Region Midt. 18. juli 2017.
    2. Email fra leder af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Ulla Wernberg-Møller. Region Syddanmark. 20. juli 2017.
    3. ”Specialevejledning for psykiatri.” 1. juni 2017. www.sst.dk. 
    4. Rehabiliteringscenter for flygtninge. ”Behandling efter Sundhedsloven.” Opdateret 8. september 2016. www.flygtning.rn.dk. 
    5. Rehabiliteringscenter for flygtninge. ”Metoder og tilgange.” Opdateret 23. marts 2017. flygtning.rn.dk.
    6. RCT-Jylland. ””RCT-Jylland.” Sept. 2017. rct-jylland.dk.
    7. DIGNITY Dansk Institut mod Tortur. ”Klinikken.” Sept. 2017. dignityinstitute.dk. 
    8. DIGNITY Dansk Institut mod Tortur. ”Henvisning.” Sept. 2017. dignityinstitute.dk. 
    9. ”Behandling.” Sept. 2017. www.oasis-rehab.dk.
    10. ”Henvisning.” Sept. 2017. www.oasis-rehab.dk.
    11. Psykiatrien i region Midtjylland. ”Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri.” Sept. 2017. psykiatrien.rm.dk.
    12. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. ”Om os.” Opdateret 16. jan. 2015. traumeogtorturoverlevere.dk.
    13. Region Sjælland. Psykiatrien. Klinik for Traumatiserede Flygtninge Vordingborg. ”Målgruppe.” Opdateret Opdateret 25. april 2017. regionsjaelland.dk.
    14. Region Sjælland. Klinik for Traumatiserede Flygtninge – Vordingborg. ”Fagfolk.” Opdateret 30. maj 2017. regionsjaelland.dk.
    15. Region Sjælland. Psykiatrien. ”Klinikker. Sept. 2017. regionsjaelland.dk.
    16. Region Hovedstadens Psykiatri. ”Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri.” Sept. 2017. psykiatri-regionh.dk.