Gennemse Forfatter

www.dkptsd.dk

Billedet viser en mand med PTSD. Siden handler om, hvad PTSD er.

Hvad er PTSD?

Billedet viser en mand med PTSD. Siden handler om, hvad PTSD er.

PTSD (posttraumatisk stress forstyrrelse) er en lidelse som nogle mennesker udvikler efter, at de har oplevet eller været vidne til en livstruende begivenhed, som fx bilulykke, voldtægt eller krig.(1)

Det er normalt at have chokerende minder, at være konstant vagtsom og have svært ved at sove efter den slags begivenheder. I starten kan det være svært at lave normale dagligdages aktiviteter, som at gå på arbejdet eller i skole, eller at være sammen med mennesker som du holder af, men de fleste mennesker begynder at føle sig bedre tilpas efter nogle få uger eller måneder. (1)

Hvis tanker og følelser fra en livstruende begivenhed har varet ved i mere end få måneder, kan du have PTSD. For nogle mennesker starter PTSD symptomer senere, eller de kommer og går hen over tid. (1)

Hvad kan give PTSD

Enhver begivenhed, der truer dit liv eller andres liv kan give PTSD. Disse begivenheder kaldes nogle gange for traumer. Her er nogen af de begivenheder, der kan give PTSD: (1)

  • Seksuelt eller fysisk overfald.(1)
  • At finde ud af, at en af ens nærmeste er død eller skadet ved ulykke eller vold.(1)
  • Kamphandlinger og andre militære oplevelser.(1)
  • Fysisk eller seksuel misbrug i barndommen.(1)
  • Alvorlige ulykker som bilulykker.(1)
  • (1)
  • Livstruende sygdomme som hjerteanfald(2), hjerneblødning(3) og kræft(4).
  • Seksuel chikane(5).
  • Psykisk vold.(6)
  • Psykisk, seksuel eller fysisk vold i parforhold.(7)

Under en sådan begivenhed, kan du føle, at du ikke har nogen kontrol over, hvad der sker, og du kan føle, at du altid er bange. Enhver som har gået igennem noget som dette, kan udvikle PTSD. (1)

Hvad er symptomerne på PTSD

Genoplever begivenheden

Uvelkomne tanker om traumet kan komme op når som helst. De kan føles meget virkelige og skræmmende, som om at begivenheden sker igen. Dette kaldes flashbacks. Måske har du også mareridt. (1)

Undgår ting, der minder dig om begivenheden

Det kan være, at du prøver at undgå bestemte mennesker eller situationer som minder dig om begivenheden. Fx kan en der blev overfaldet på en bus undgå at tage offentlige transportmidler, eller en kvinde der har været voldtaget, undgå mænd. (1)

Det kan også være, at du prøver at holde dig travlt beskæftiget hele tiden, så du ikke bliver nød til at snakke om eller tænke på begivenheden. (1)

Har flere negative tanker og følelser end før

Du kan føle dig mere negativ end du gjorde før traumet. Du kan føle dig ked af det eller følelsesløs – og miste interessen for de ting, som du tidligere godt kunne lide, fx at tilbringe tid med vennerne. Du kan føle, at verden er farlig, og at du ikke kan stole på nogen. Det kan være svært for dig at føle eller udtrykke glæde, eller andre positive følelser. (1)

Du kan føle skyld eller skam over selve den traumatiske begivenhed. Fx kan du ønske, at du havde gjort mere for at undgå, at den fandt sted. (1)

Føler sig vagtsom

Det er normalt at føle sig nervøs og anspændt – som om, at det er svært at slappe af. Dette kaldes hyperarousal. Du kan have svært ved at sove eller koncentrere dig, eller føle, at du altid holder øje med farer omkring dig. Du bliver måske pludselig vred og irritabel – og hvis nogen overrasker dig, bliver du måske nemt forskrækket. (1)

Du opfører dig måske på usunde måder, som fx ryger, misbruger stoffer og alkohol, eller kører aggressivt. (1)

PTSD screening

Nogle gange sker det, at mennesker bliver udsat for noget, der er usædvanligt eller særligt skræmmende, forfærdeligt eller traumatisk.  Fx en seriøs ulykke eller brand, et fysisk eller seksuelt overfald eller misbrug, se nogen blive slået ihjel eller seriøst skadet eller opleve at en af dine nærmeste er blevet myrdet eller har begået selvmord. Har du oplevet en sådan slags begivenhed eller flere af dem? (1)

  • Har du haft mareridt om begivenheden eller tanker om begivenheden, når du ikke ønskede det?
  • Har du gjort meget for ikke at tænke på begivenheden eller gjort en masse for at undgå situationer, der minder dig om begivenheden?
  • Har du været konstant på vagt, årvågen, eller nem at forskrække?
  • Har du følt dig følelsesløs eller uinteresseret i mennesker, aktiviteter, eller dine omgivelser?
  • Har du følt skyld og ude af stand til at bebrejde dig selv eller andre for begivenheden eller andre problemer som begivenheden kan have forårsaget?

Hvis du kan svare ”ja” til 3 af de 5 spørgsmål så tal med din læge, en specialuddannet psykolog eller psykiater for at lære mere om PTSD og PTSD behandling. (1)

At svare ”ja” til 3 eller flere spørgsmål betyder ikke, at du har PTSD. Kun en læge, psykiater eller en specialuddannet psykolog kan stille en diagnose.(1)

Hvis screeningen viser, at du ikke har PTSD, kan det stadig være godt for dig at tale med din læge eller en psykolog. Hvis tanker eller følelser fra traumet generer dig kan behandling hjælpe – uanset om du har PTSD eller ej. (1)

Diagnosen Posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD)

Diagnosen for PTSD er i det diagnosesystem, som vi bruger i Danmark (ICD-11). PTSD-diagnosen hedder i fagsprog  ”6B40 Post traumatisk stress forstyrrelse” og er kategoriseret under “Forstyrrelser specielt associeret med stress”.(8)

Posttraumatisk stress forstyrrelse er en forstyrrelse, der kan udvikle sig efter at være udsat for en ekstremt truende eller rædselsvækkende begivenhed eller serie af begivenheder. Den er karakteriseret ved følgende:(8)

  1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed eller begivenheder i nutiden i form af levende påtrængende minder, flashbacks, eller mareridt. Disse er typisk ledsaget af stærke og overvældende følelser især frygt eller rædsel og stærke fysiske fornemmelser.
  2. Undgåelse af tanker og minder om begivenheden eller begivenhederne, eller undgåelse af aktiviteter, situationer, eller personer som minder om begivenheden eller begivenhederne.
  3. Vedvarende opfattelse af øget aktuel trussel, for eksempel som vist ved overvagtsomhed (hypervigilance) eller en forøget pludselig reaktion på stimuli så som uventet støj.

Symptomerne skal mindst vare i adskillige uger og give signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(8)

Traumatiske neuroser kan være en del af diagnosen. Akut stress reaktion (QE84) eller Kompleks post traumatisk stress forstyrrelse (6B41) er IKKE en del af diagnosen.(8)

Kilder
  1. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. ptsd.va.gov.
  2. Donald Edmondson, Safiiya Richardson, Louise Falzon, Karina W. Davidson, Mary Alice Mills, Yuval Neriia. “Posttraumatic Stress Disorder Prevalence and Risk of Recurrence in Acute Coronary Syndrome Patients: A Meta-analytic Review.” 
  3. Donald Edmondson, Safiya Richardson, Jennifer K. Fausett, Louise Falzon, Virginia J. Howard, Ian M. Kronish. “Prevalence of PTSD in Survivors of Stroke and Transient Ischemic Attack: A Meta-Analytic Review.” 
  4. Annette L. Stanton, Julia H. Rowland, Patricia A. Ganz. “Life after diagnosis and treatment of cancer in adulthood. Contributions from psychosocial oncology research.” American Psychologist.
  5. Margaret (Peggy) Stockdale, Ph.D, Professor of Psychology and Chair,  lead author of this research report article. “Overdoming the hurdle of prior abuse-amotional vs. “Garden varity” damages claims for posttraumatic stress disorder resulting from sexual harassment.” August 3, 2012. Psycholowlogy. psycholawlogy.com.
  6. American Psychological Association. ”Childhood psychological abuse as harmful as sexual or physical abuse. apa.dk
  7. Connie Mitchell, Deidre Anglin. ”Intimate partner violence – a health-based perspective.” 155-158. 2009. Oxford University Press inc.
  8. World Health Organization. “ICD-11 for Mortality an Morbidity Statistics (Version: 04/2019). www.icd.who.int.
Billedet viser en nedbrudt kvinde i skoven. Fotoet er af Andrew Neel. Siden handler om hvorfor det er godt at få behandling for PTSD.

Hvorfor få behandling for PTSD?

Billedet viser en nedbrudt kvinde i skoven. Fotoet er af Andrew Neel. Siden handler om hvorfor det er godt at få behandling for PTSD.

Der er flere behandlingsmuligheder for PTSD. Forskellige former for samtaleterapi har vist sig at kunne hjælpe personer med PTSD. For en del mennesker kan behandling fjerne alle symptomer. Andre kan mærke, at behandlingen giver dem færre symptomer eller føle, at deres symptomer er mindre intense. Efter behandling har de fleste mennesker mere kvalitet i deres liv.(1)

Når PTSD ikke bliver behandlet, bliver den ikke bedre – og den kan endda blive værre

Det er almindeligt at tænke, at din PTSD symptomer vil gå væk med tiden. Men det er meget usandsynligt, specielt hvis du har haft symptomerne i mere end et år. Selv hvis du føler, at du kan klare dine symptomer nu, kan de blive værre med tiden. (1)

Er det nogensinde for sent at få behandling for PTSD

Det er aldrig for sent. Behandling kan hjælpe – selv hvis dine traumer skete for mange år siden. Og behandling for PTSD er blevet meget bedre gennem årene. Hvis du prøvede behandling tidligere, og du stadig har symptomer, er det en god ide at prøve igen.(1)

Hvad hvis du ikke føler dig klar til behandling?

Det er normalt at føle, at du ikke er klar til behandling, eller at komme op med grunde til, hvorfor det ikke er en god ide lige nu – som fx at du ikke har overskud eller du har for travlt. Men ikke at ville tale om eller tænke på traumerne, kan faktisk være et symptom på PTSD. (1)

Du vil måske aldrig føle dig rigtig klar til at få hjælp for PTSD – men hvis du har symptomerne, er det bedre at få behandling nu end at vente. Jo tidligere, at du får behandling, jo tidligere kan du starte med at få det bedre. (1)

Kilder
  1. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.”Maj 2019.  www.ptsd.va.gov

Kontakt

Beskeder vil blive læst af Tommas Laursen. Dansk PTSD´s email adressen er kontakt@dkptsd.dk.

Billedet viser en kvinde der ser frem og tilbage i sit liv. Fotoet er af Ehimetalor Unuabona. Siden handler om traumeterapi ved en psykolog.

Traumeterapi ved en psykolog

Billedet viser en kvinde der ser frem og tilbage i sit liv. Fotoet er af Ehimetalor Unuabona. Siden handler om traumeterapi ved en psykolog.

Har du været udsat for en traumatisk begivenhed kan du kontakte lægen og få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. Din kommune vil så betale en del af dine udgifter til psykolog. Det kan også være muligt for dig at få tilskud ved nogle private forsikringer eller fagforening. Er du veteran med psykiske skader efter en udsendelse, har du også muligheden for at få gratis psykologhjælp i Veterancenteret.

Tilskud til psykolog via private forsikringer og fagforening

Sundhedsforsikringer, forsikringsselskaber (kriseterapi) og fagforening kan helt eller delvist dække psykologisk behandling.(1)

Din læge kan henvise dig til en psykolog

Har du været udsat for en traumatisk begivenhed eller er ramt af bestemte lidelser, kan du få tilskud til psykologhjælp fra Den Offentlige Sygesikring. Det drejer sig om 12 timers psykologhjælp med hel eller delvis dækning af udgiften til psykolog. Reglerne er forskellige fra kommune til kommune(3). Lægen skal inden henvisningen skønne om du befinder dig i en krise, og om du tilhører en af nedenstående grupper:(2)

  1. røveri-, volds- og voldtægtsofre.
  2. trafik- og ulykkesofre.
  3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
  4. personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
  5. pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  6. pårørende ved dødsfald.
  7. personer, der har forsøgt selvmord.
  8. kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved deres barn, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
  9. personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
  10. personer med let til moderat depression fra 18 år.
  11. personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

Det er et krav, at lægen henviser dig senest 6 måneder efter den begivenhed, som er grund til, at du ønsker psykologhjælp. Men henvisningen kan også henvises senere – dog senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed. Ved incest/seksuelle overgreb eller depression er der ingen tidsbegrænsning. Har du været udsat for flere hændelser, giver hver hændelse ret til tilskud til 12 samtaler.(2)

Børn og unge har også ret til tilskud til psykologhjælp ved lægehenvisning. Dog ikke ved kategori 10 og 11.(2)

Sådan vælger du en psykolog

Du kan frit vælge, hvilken psykolog, som du vil have behandling hos, hvis du får en henvisning fra lægen. Psykologen skal blot have en aftale med sygesikringen. Det kaldes også psykologer med ydernummer.(2) Vil du have en psykolog, der ikke har ydernummer, skal du selv betale for psykologhjælpen.

På ”Psykologer i DANMARK—link ” kan du finde oplysninger om privat praktiserende psykologer, som alle er autoriserede og medlem af Dansk Psykolog Forening. Ved søgning tryk da på ”Flere søgekriterier” og vælg en psykolog, som er specialist i ”Psykotraumatologi” og som har erfaring med dine problematikker fx belastningsreaktioner, incest, røveri og selvmord.(4)

Når du vælger en psykolog er der nogle vigtige ting, som der er værd at overveje:

  • Find en behandler der bruger PTSD behandlinger, som der bevisligt virker

Det er bedst, hvis du kan finde en behandler, der kan tilbyde en af følgende traumebehandlings metoder, da der er stærk evidens for, at de virker: Prolonged Exposure Therapy (PE), Cognitive Processing Therapy (CPT) eller EMDR (Eye Movement Densentizaion and Reprocessing).(5)

Kan du ikke finde en behandler, der tilbyder CPT, PE eller EMDR. spørg da efter Kognitiv adfærdsterapi (CBT), der er traumefokuseret.  Generel Kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan også være et godt alternativ.(5)

  • Find en behandler, der passer til dig

Dig og din psykolog vil arbejde tæt sammen, så det er vigtigt at du føler dig tryg ved at stille spørgsmål og tale om problemerne i dit liv. Det er altid okay at se sig om efter en anden behandler, hvis du ikke føler dig tryg hos den du har.(5)

Veteraner kan få gratis psykologbehandling i veterancentre

Du kan få gratis psykologbehandling på Veterancentret, hvis du er en veteran som har været udsendt internationalt af Forsvaret eller Politiet, og hvis du i den sammenhæng har pådraget dig psykiske skader. Det gælder også, selvom symptomerne først viser sig lang tid efter udsendelsen.(6)

Veterancentret arbejder ud fra en international anerkendt og evidensbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, som er særligt afpasset i forhold til veteraner og ansatte i Forsvaret. Samtidig har veterancentrets militærpsykologer et særligt kendskab til Forsvarets medarbejdere og de belastninger, som man udsættes for under udsendelse.(6)

Psykologerne hos veterancentrene arbejder under tavshedspligt. Den overholdes, uanset hvilke samarbejdsrelationer psykologen indgår i. Det betyder også, at du skal give samtykke, hvis psykologen vurderer, at der er behov for at involvere andre samarbejdspartnere i din behandling – såsom eksempelvis socialrådgivere, job- og uddannelsesrådgivere, egen læge, eller andre.(6)

Som veteran er du ikke tvunget til at blive behandlet af Forsvarets psykologer, hvis du ikke har lyst. Du kan lige som andre borgere i Danmark få din læge til at henvise dig til en psykolog og således få delvis dækning af dine omkostninger afhængig af hvilken kommune du bor i. Det kan også være, at du kan få et legat hos Soldaterlegatet.(6)

Kilder
  1. Psykologer i Danmark. ”Private tilskudsordninger.” psykologeridanmark.dk.
  2. Psykologer i Danmark. ”Offentlige tilskudsordninger.”www.psykologeridanmark.dk.
  3. Psykologer i Danmark. ”Priser.”www.psykologeridanmark.dk.
  4. Psykologer I Danmark. “Find en psykolog.” psykologeridanmark.dk.
  5. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. ptsd.va.gov
  6. ”Psykologisk behandling i Forsvaret. Veteran.forsvaret.dk.