Få traumeterapi, der bevisligt virker

Billedet viser en kvinde der står alene. Fotoet er af Ivan Karasev. Siden handler om traumeterapi, der bevisligt virker.

Her vil blive nævnt 3 former for samtaleterapi, som der er bevis for hjælper personer med PTSD. Ved hver af disse former for samtaleterapi vil du møde en psykolog en til to gange om ugen i 50 til 90 minutter af gangen. Det er bedst at vælge en psykolog, der har erfaring med og er specialist i psykotraumatologi. Og ikke mindst er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas med psykologen.

Dig og psykologen vil have specifikke mål og emner i dækker gennem hver session. Samtaleterapi tager almindeligvist 3 til 4 måneder. Hvis du så stadig har flere symptomer, kan du og din psykolog tale om andre måder i kan klare dem på.

Prolonged Exposure Therapy (PE)

Personer med PTSD prøver ofte at undgå ting, som minder dem om deres traume. Undgåelse kan hjælpe dig til at føle dig bedre her og nu, men på længere sigt kan det holde dig fra at få det bedre.

I PE udsætter du dig for de tanke, følelser og situationer, som du har undgået. Det lyder skræmmende, men at se ting som du er bange for i øjnene på en sikker måde, kan hjælpe dig med at lære, at du ikke behøver at undgå det, der minder dig om traumet.

Hvad sker der under PE?

Din terapeut vil bede dig om at tale om traumet igen og igen. Dette vil hjælpe dig med at få mere kontrol over dine tanker og følelser omkring traumet, så du ikke behøver at være bange for dine minder om traumet.

Cognitive Processing Therapy (CPT)

Efter et traume er det almindeligt at have negative tanker – som at tænke på, at det der skete var din skyld eller, at verden er meget farlig. CPT hjælper dig med at lære at identificere og ændre disse tanker. At ændre på måden, som du tænker på traumet, kan hjælpe med at ændre, hvordan du føler.

Hvad sker der under CPT?

Du vil tale med din terapeut og udfylde opgaveark om de negative tanker og overbevisninger, som bringer dig ud af ligevægt. Så vil din terapeut hjælpe dig med at udfordre disse tanker og tænke på en måde, der ikke er nær så foruroligende for dig.

EMDR (Eye Movement Desentization and Reprocessing)

Personer med PTSD reagerer negativt på minder om deres traumer. EMDR kan hjælpe dig med at bearbejde disse foruroligende minder, tanker og følelser. Du vil fokusere på specifikke lyde eller bevægelser mens du taler om traumet. Dette hjælper din hjerne med at arbejde sig gennem de traumatiske minder. Over tid kan du ændre, hvordan du reagerer på minder om dit traume.

Hvad sker der under EMDR?

Din terapeut vil bede dig om at vælge et minde fra traumet og identificere de negative tanker, følelser og kropsfornemmelser som hører til mindet. Du tænker på mindet mens du hører efter en lyd ( som en biptone) eller en bevægelse (som din terapeuts finger, der bevæger sig frem og tilbage). Når mindet bliver mindre foruroligende for dig, vil du arbejde med at tilføje en positiv tanke.

 

Kilder

National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.”Juni 2016.  www.ptsd.va.gov

You may also like...

Translate »