Billedet viser en mand med PTSD. Siden handler om, hvad PTSD er.

Hvad er PTSD?

Billedet viser en mand med PTSD. Siden handler om, hvad PTSD er.

PTSD (posttraumatisk stress forstyrrelse) er en lidelse som nogle mennesker udvikler efter, at de har oplevet eller været vidne til en livstruende begivenhed, som fx bilulykke, voldtægt eller krig.(1)

Det er normalt at have chokerende minder, at være konstant vagtsom og have svært ved at sove efter den slags begivenheder. I starten kan det være svært at lave normale dagligdages aktiviteter, som at gå på arbejdet eller i skole, eller at være sammen med mennesker som du holder af, men de fleste mennesker begynder at føle sig bedre tilpas efter nogle få uger eller måneder. (1)

Hvis tanker og følelser fra en livstruende begivenhed har varet ved i mere end få måneder, kan du have PTSD. For nogle mennesker starter PTSD symptomer senere, eller de kommer og går hen over tid. (1)

Hvad kan give PTSD

Enhver begivenhed, der truer dit liv eller andres liv kan give PTSD. Disse begivenheder kaldes nogle gange for traumer. Her er nogen af de begivenheder, der kan give PTSD: (1)

  • Seksuelt eller fysisk overfald.(1)
  • At finde ud af, at en af ens nærmeste er død eller skadet ved ulykke eller vold.(1)
  • Kamphandlinger og andre militære oplevelser.(1)
  • Fysisk eller seksuel misbrug i barndommen.(1)
  • Alvorlige ulykker som bilulykker.(1)
  • (1)
  • Livstruende sygdomme som hjerteanfald(2), hjerneblødning(3) og kræft(4).
  • Seksuel chikane(5).
  • Psykisk vold.(6)
  • Psykisk, seksuel eller fysisk vold i parforhold.(7)

Under en sådan begivenhed, kan du føle, at du ikke har nogen kontrol over, hvad der sker, og du kan føle, at du altid er bange. Enhver som har gået igennem noget som dette, kan udvikle PTSD. (1)

Hvad er symptomerne på PTSD

Genoplever begivenheden

Uvelkomne tanker om traumet kan komme op når som helst. De kan føles meget virkelige og skræmmende, som om at begivenheden sker igen. Dette kaldes flashbacks. Måske har du også mareridt. (1)

Undgår ting, der minder dig om begivenheden

Det kan være, at du prøver at undgå bestemte mennesker eller situationer som minder dig om begivenheden. Fx kan en der blev overfaldet på en bus undgå at tage offentlige transportmidler, eller en kvinde der har været voldtaget, undgå mænd. (1)

Det kan også være, at du prøver at holde dig travlt beskæftiget hele tiden, så du ikke bliver nød til at snakke om eller tænke på begivenheden. (1)

Har flere negative tanker og følelser end før

Du kan føle dig mere negativ end du gjorde før traumet. Du kan føle dig ked af det eller følelsesløs – og miste interessen for de ting, som du tidligere godt kunne lide, fx at tilbringe tid med vennerne. Du kan føle, at verden er farlig, og at du ikke kan stole på nogen. Det kan være svært for dig at føle eller udtrykke glæde, eller andre positive følelser. (1)

Du kan føle skyld eller skam over selve den traumatiske begivenhed. Fx kan du ønske, at du havde gjort mere for at undgå, at den fandt sted. (1)

Føler sig vagtsom

Det er normalt at føle sig nervøs og anspændt – som om, at det er svært at slappe af. Dette kaldes hyperarousal. Du kan have svært ved at sove eller koncentrere dig, eller føle, at du altid holder øje med farer omkring dig. Du bliver måske pludselig vred og irritabel – og hvis nogen overrasker dig, bliver du måske nemt forskrækket. (1)

Du opfører dig måske på usunde måder, som fx ryger, misbruger stoffer og alkohol, eller kører aggressivt. (1)

PTSD screening

Nogle gange sker det, at mennesker bliver udsat for noget, der er usædvanligt eller særligt skræmmende, forfærdeligt eller traumatisk.  Fx en seriøs ulykke eller brand, et fysisk eller seksuelt overfald eller misbrug, se nogen blive slået ihjel eller seriøst skadet eller opleve at en af dine nærmeste er blevet myrdet eller har begået selvmord. Har du oplevet en sådan slags begivenhed eller flere af dem? (1)

  • Har du haft mareridt om begivenheden eller tanker om begivenheden, når du ikke ønskede det?
  • Har du gjort meget for ikke at tænke på begivenheden eller gjort en masse for at undgå situationer, der minder dig om begivenheden?
  • Har du været konstant på vagt, årvågen, eller nem at forskrække?
  • Har du følt dig følelsesløs eller uinteresseret i mennesker, aktiviteter, eller dine omgivelser?
  • Har du følt skyld og ude af stand til at bebrejde dig selv eller andre for begivenheden eller andre problemer som begivenheden kan have forårsaget?

Hvis du kan svare ”ja” til 3 af de 5 spørgsmål så tal med din læge, en specialuddannet psykolog eller psykiater for at lære mere om PTSD og PTSD behandling. (1)

At svare ”ja” til 3 eller flere spørgsmål betyder ikke, at du har PTSD. Kun en læge, psykiater eller en specialuddannet psykolog kan stille en diagnose.(1)

Hvis screeningen viser, at du ikke har PTSD, kan det stadig være godt for dig at tale med din læge eller en psykolog. Hvis tanker eller følelser fra traumet generer dig kan behandling hjælpe – uanset om du har PTSD eller ej. (1)

Diagnosen Posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD)

Diagnosen for PTSD er i det diagnosesystem, som vi bruger i Danmark (ICD-11). PTSD-diagnosen hedder i fagsprog  ”6B40 Post traumatisk stress forstyrrelse” og er kategoriseret under “Forstyrrelser specielt associeret med stress”.(8)

Posttraumatisk stress forstyrrelse er en forstyrrelse, der kan udvikle sig efter at være udsat for en ekstremt truende eller rædselsvækkende begivenhed eller serie af begivenheder. Den er karakteriseret ved følgende:(8)

  1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed eller begivenheder i nutiden i form af levende påtrængende minder, flashbacks, eller mareridt. Disse er typisk ledsaget af stærke og overvældende følelser især frygt eller rædsel og stærke fysiske fornemmelser.
  2. Undgåelse af tanker og minder om begivenheden eller begivenhederne, eller undgåelse af aktiviteter, situationer, eller personer som minder om begivenheden eller begivenhederne.
  3. Vedvarende opfattelse af øget aktuel trussel, for eksempel som vist ved overvagtsomhed (hypervigilance) eller en forøget pludselig reaktion på stimuli så som uventet støj.

Symptomerne skal mindst vare i adskillige uger og give signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(8)

Traumatiske neuroser kan være en del af diagnosen. Akut stress reaktion (QE84) eller Kompleks post traumatisk stress forstyrrelse (6B41) er IKKE en del af diagnosen.(8)

Kilder
  1. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. ptsd.va.gov.
  2. Donald Edmondson, Safiiya Richardson, Louise Falzon, Karina W. Davidson, Mary Alice Mills, Yuval Neriia. “Posttraumatic Stress Disorder Prevalence and Risk of Recurrence in Acute Coronary Syndrome Patients: A Meta-analytic Review.” 
  3. Donald Edmondson, Safiya Richardson, Jennifer K. Fausett, Louise Falzon, Virginia J. Howard, Ian M. Kronish. “Prevalence of PTSD in Survivors of Stroke and Transient Ischemic Attack: A Meta-Analytic Review.” 
  4. Annette L. Stanton, Julia H. Rowland, Patricia A. Ganz. “Life after diagnosis and treatment of cancer in adulthood. Contributions from psychosocial oncology research.” American Psychologist.
  5. Margaret (Peggy) Stockdale, Ph.D, Professor of Psychology and Chair,  lead author of this research report article. “Overdoming the hurdle of prior abuse-amotional vs. “Garden varity” damages claims for posttraumatic stress disorder resulting from sexual harassment.” August 3, 2012. Psycholowlogy. psycholawlogy.com.
  6. American Psychological Association. ”Childhood psychological abuse as harmful as sexual or physical abuse. apa.dk
  7. Connie Mitchell, Deidre Anglin. ”Intimate partner violence – a health-based perspective.” 155-158. 2009. Oxford University Press inc.
  8. World Health Organization. “ICD-11 for Mortality an Morbidity Statistics (Version: 04/2019). www.icd.who.int.